Vi dykker igen i detaljer med produktionen af et bælte. I denne tredje og sidste del af føljetonen Sådan laves et bælte kigger vi nærmere den afsluttende fase, hvor bæltet bliver færdig til brug. Du kan finde første del her og anden del her.
Lukkemekanismen
I sidste del slap vi ved den færdige rem. Næste trin er at få et spænde på, så remmen bliver til et funktionelt bælte.
Langt de fleste bælter fra Bosswik har et spænde, som er monteret med en skrue, så det er nemt at afmontere og korte bæltet, hvis det skulle blive nødvendigt. Det kræver, at der bliver syet en såkaldt skruedel på spændet. Denne skruedel er et lille stykke læder, som bliver stanset i den matchende størrelse til spænde og rem, hvor skruen på bæltet går igennem skruedelen og remmen for at holde det hele sammen.
Alternativt kan spændet også være monteret med clips, som er indbygget i spændet, hvilken kun gør det endnu nemmere at montere og afmontere.
Mange bælter har også en sløjfe, som holder spidsen pænt inde mod remmen, når den er lukket. Denne sløjfe er oftest en lille udgave af selve remmen, så hvis bæltet er bomberet med stikninger, så er sløjfen det også. Denne bliver monteret inde i skruedelen, så den altid sidder fast på remmen. Mange damebælter har to sløjfer, da der kan være stor forskel på, hvor meget af spidsen der skal holdes inde alt afhængig af om den sidder rundt om hofterne eller rundt om taljen.
Når sløjfen er lavet og spændet syet på en skruedel skal det hele samles – ganske enkelt med en skrue. Det gøres i hånden med det rigtige værktøj. Det er samtidigt det sidste kvalitetstjek, inden bæltet bliver lagt på lager.
Sådan laves et bælte – færdig
Efter skæring af huden, opdeling til remme, stansning, farvning og anden bearbejde af remme, sløjfeproduktion og spændemontering så er resultatet et færdigt funktionelt bælte. Med hjælp fra dygtige hænder er den garvede hud blevet til et kvalitets læderbælte.
Populære herrebælter
Vendbart bælte – art. 6292
Designer læderbælte – art. 6769
Læderbælte med rustfri stålspænde – 100 % nikkelfri – art. 6732
Automatisk bælte – art. 6802
Sort læderbælte – art. 6076
Klassisk herrebælte – art. 6537
Elastik bælte – art. 6806
Populære damebælter
Smalt elegant jeans damebælte – art. D10112
Damebælte m. rundt guld spænde – art. D10139
Vendbart læder damebælte – art. D10125
Chic moderne damebælte, guld el. sølv – art. D10158
Bredt vintage damebælte – art. D10041
Smalt håndflettet damebælte – art. D10122