Vi dykker lidt mere i detaljer med produktionen af et bælte her uden at blive alt for tekniske eller alt for pernitten. I denne første del af føljetonen Sådan laves et bælte kigger vi nærmere på den første del af, hvordan vi laver bælter.
Det grove arbejde
Læderet, der bruges til bæltet, skal I første omgang skæres af hele huder, som vi får hjem fra europæiske garverier. Her får vi hele paller med huder, som hver i sær kan veje flere kilo stykket. Fordi vi beskæftiger os med bælter, har vi brug for nogle kraftige huder, så tykkelsen på læderremmen kan være robust også ved et-lags bælter. Derfor er det ofte tyrehuder, vi får hjem, da tyre vitterlig er mere tykhudet end køer. Huderne er vegetabilsk garvede, så der er brugt naturlige tanniner fra fx kastanjer og bark fremfor kemiske stoffer ved kromgarvning.
Disse huder skal først råfordeles til mindre stykker, som så kan skæres til remme. Det sker ved en stor guillotine med en klinge på omkring 1,7 meter som vist på billedet nedenfor. Her opdeles huden, så vi får mest mulig ud af den og også undgår eventuelle skønhedsfejl, der måtte være på huden. Det er første led i kvalitetskontrollen af læderet, når personen ved guillotinen er på udkig efter de bedste skærerlinjer i huden.
Efter denne opdeling kommer læderopdelingerne igennem en remskærer, der skærer pæne ensartede remme. På den måde sikrer vi os, at en rem der skal være 35 mm bred også er 35 mm bred hele vejen uden slinger i valsen. Nogle af de længste bælter vi laver, har rå remme op omkring 170 cm i længden, så det ville kræve en ualmindelig rolig hånd at skære præcist 3,5 cm hele vejen af 170 cm.
Sådan laves et bælte – fortsat
Dette var et indblik i de indledende øvelser i produktionen af et bælte. I næste del fortsætter vi med gennemgangen, når den rå rem bliver til en egentlig bælterem.
Populære herrebælter
Læderbælte med rustfri stålspænde – 100 % nikkelfri – art. 6732
Designer læderbælte – art. 6769
Sort læderbælte – art. 6076
Klassisk herrebælte – art. 6537
Vendbart herrebælte – art. 6292
Automatisk bælte – art. 6802
Sort elastik bælte – art. 6202
Smalt elegant herrebælte – art. 7270
Populære damebælter
Smalt håndflettet damebælte – art. D10122
Bredt vintage damebælte – art. D10041
Smalt elegant jeans damebælte – art. D10112
Chic moderne damebælte, guld el. sølv – art. D10158
Damebælte m. rundt guld spænde – art. D10139
Vendbart læder damebælte – art. D10125
Populære dametasker
Læder tote bag – Maria
Messenger taske i læder – Camilla
Læder shopper taske – Bella
Stor håndtaske i læder – Linda
Læder skuldertaske – Anna
Læder crossbody taske – Louisa
Læder shopper taske m. lynlås – Bella