Trustpilot

Dit valg af bælte kan trække det samme look i vidt forskellige retninger

Selvom bæltet er en lille detalje i et samlet look, så har det kæmpe betydning. Lad dig inspirere, når vi styler det samme look med to forskellige bælter for cementere, hvordan den lille detalje gør en kæmpe forskel.

Følger du med på vores Instagram-profil, så har du nok bemærket, at vi nærmest på daglig basis slår et slag for bæltet som et helt unikt stylinggreb i herregarderoben. Omend bæltet er en lille detalje, så er det overraskende powerfuldt. Netop derfor ser vi også, hvordan bælter med himmelfart vinder frem som mikrotrend i modelandskabet netop nu. Ja, du kan nærmest ikke scrolle dit Instagram feed igennem, klikke ind på et modemedie eller se en runway-præsentation uden at bælterne bliver fremhævet på den ene eller anden måde.

For at symbolisere bæltets store stilistiske betydning, har vi stylet det samme outfit med to meget forskellige bælter fra vores kollektion. Outfittet er lyst og tonalt, hvilket giver bæltet plads til at fortælle sin egen historie.

Til den første kombination har vi bygget videre på tone-i-tone udtrykket fra resten af outfittet og sammensat det med et smalt cognac-farvet bælte. Bæltet (6757) er designet i 30 mm, med metalsløje og tone-i-tone stikninger langs kanterne. Det oplagte og sikre valg, der bygger videre på outfittets røde tråd og som samtidig tilføjer et raffineret touch.

Den anden kombination udfordrer en smule mere. Bæltet (6614 er egentlig et klassisk jeans-bælte i 40mm. Men retter man blikket mod især SS24-kollektionerne, som er blevet præsenteret under herremodeugerne i denne sæson, så er det tydeligt, at de brede bælter er aktuelle i mange forskellige sammenhænge – også med jakkesætsbukser. Det gør sig også gældende her, hvor det brede bælte er med til at tilføje et overraskende og powerfuldt touch til udtrykket.

Små ting gør store forskelle. Det er essencen af at bruge bæltet i sin styling. Og du kan gå på opdagelse i vores kollektion HER.

Er du butik kan du besøge vores B2B HER.

Læs også: 4 skarpe bælter til jeans