Trustpilot

4 skarpe bælter til jeans

Lad dig inspirere, når vi styler og giver vores bud på 4 skarpe bælter til jeans.

Et par gode jeans og et bælte i høj kvalitet går hånd i hånd. Den historiske underdel, som har rødder tilbage til 1800-tallet, er på mange måder designet til at blive båret med et bælte.

Først og fremmest kommer stort set alle jeans med bæltestropper. Og de er typisk bredere end på andre bukser. Kombineret med denimens stolte historie og tradition som arbejdstøj, så får man rig mulighed for at lege med både bredden, læderteksturen og spænderne, når bælte og bukser skal sættes sammen.

Vi giver her vores bud på 4 skarpe bælter til jeans. 4 bud fra vores kollektion, der rummer alt fra det helt klassiske jeansbælte til den mere alsidige model, som også ubesværet kan kombineres med et jakkesæt.

Essensen af et klassisk jeansbælte: 6887

Udtrykket bliver ikke mere jeans’et end med 6887-bæltet. Et bælte, der med sine 40mm gør sig bedst sammen med det rå denimudtryk og måske endda stylet med en grov overshirt. Netop jeansudtrykket bliver kun forstærket af den kraftige narvlæder og de skyggede kanter, der karakteriserer bæltemodellen.

Er du på udkig efter et klassisk jeansbælte, så behøver du ikke lede længere.

Shop HER.

Det smalle jeansbælte: 6881

Typisk forbindes et klassisk jeansbælte med brede varianter i henholdsvis 35mm og gerne 40mm. Men de smallere varianter har bestemt også deres berettigelse i samspil med et par gode jeans. Lad dig for eksempel inspirere af de velklædte japanske mænd, der måske er de bedste i verden til at style denim (og bælter).

Et godt bud på et smalt bælte til dine jeans fra vores kollektion er 6881-modellen. Et 30mm bælte med et karakteristisk firkantet spænde, som fungerer enormt godt med både jeans, men som er mindst ligeså cool og raffineret stylet med et jakkesæt.

Find det alsidige bælte HER.

Vintagelook med råt farvespil: 6841

Med 6841 får man også et vaskeægte jeansbælte. Bæltet er designet i et vintageinspireret look, som både kommer til udtryk i det unikke farvespil i kantfarvingen, men også med det grove rullespænde. Bæltet er produceret i 35mm, og det er ideelt at sætte sammen med en god strik, støvler og et par klassiske 501’ere.

Tilbage til det ultimative jeansbælte: 6887

Vi slutter, hvor vi startede. 6887 er uden sammenligning det mest jeans-prægede bælte i vores kollektion. Og mens det bliver enormt iøjnefaldende i den brune colorway, så kan man nedtone det en smule mere med den sorte variant – omend bredden stadig er 40mm.

Shop det HER.

Læs også: Et blik ind i dansk produktion af læderbælter