Få et smugkig på Kollektion 32

bosswik new collection

Vi glæder os til at præsentere vores nye Kollektion 32, som lander til efteråret. En stærk og detaljerig tilføjelse til vores NOOS-kollektion. Se et udvalg af vores favoritter her – og læs mere om tankerne bag.

En ny sæson nærmer sig, og vi glæder os meget til at løfte sløret for en række nye tilføjelser til vores sortiment af stilsikre og tidløse bælter i ypperste kvalitet. Den nye kollektion, som lander til efteråret, består af en række detaljerige designnyheder, som både inkorporerer iøjnefaldende prægninger, elastiske detaljer og matte spænder.

Alle nyheder er igen designet og produceret i vores lokale produktion i Tommerup på Fyn i certificeret europæisk læder, og i et udtryk, der sikrer, at vi både kan levere bæltet til jakkesættet og de klassiske jeans.

Vi har udvalgt et udsnit af vores bæltefavoritter fra kollektionen herunder, så du kan få et smugkig på det kommende drop.

Som Bosswik-forhandler har du ligeledes mulighed for at bestille vores nyheder på vores B2B-shop lige HER. Levering kommer til at ske fra midten af august og frem i efteråret.

Detaljerige bælter med prægning

Et af kollektionens absolutte højdepunkter er utvivlsomt de to brune varianter med en unik og detaljerig prægning. Det er to styles henvender sig især til ham, der går op i de helt små detaljer. Samtidig kommer de prægede designs i to varianter, der passer til enhver stil: Henholdsvis en sporty 35mm 6891-version med et firkantet spænde og en 30mm 6896-version med et rundt og mere elegant spænde.

Elastisk læderbælte

Som noget nyt i kollektionen kan vi også introducere vores elastiske læderbælter. Kvalitet og feel er naturligvis den samme høje standard som altid, men vi har inkorporeret en skjult elastisk detalje ved spændet for at sikre maksimal komfort hele dagen igennem.

Bæltet kommer i to forskellige varianter med henholdsvis et blankt (6892) og et mat firkantet spænde (6895). Begge varianter kommer i 35mm og i to forskellige colorways.

Tidløs klassiker

Vi har selvfølgelig også tilføjet endnu en tidløs klassiker til vores kollektion i form af vores nye 6893-model. Et bælte, som nemt kan blive et nyt go to bælte i garderoben for rigtig mange.

Dens flotte splitlæder og subtile kantstikninger står flot til alt fra jakkesættet til de mere afslappede looks.

Bestil kollektionen i vores B2B-shop HER.