Eksklusivt sort klassisk herrebælte
Eksklusivt sort klassisk herrebælte til ham, der værdsætter kvalitet. Læderbæltet er lavet af to lag narvlæder, som er oversiden af oksens hud. Denne del af læderet har de tætteste fibre og patinerer flottest over tid.
Læderet er vegetabilsk garvet i Italien. Vegetabilsk garvning er en gammel traditionsrig proces der udvinder garveekstrakter fra naturlige ting som mos, kastanjer og bark fremfor kemi og tungmetaller.
Remmen er lavet af to lag læder, der tilsammen giver en kraftig læderrem med masser af gods i. Stikningen rundt i kanten understreger, at det er et rigtigt klassisk læderbælte til mænd.
Størrelsen på bæltet er angivet ved livvidde. Det vil sige at hvis man måler 95 cm rundt om livet udenpå buksen, så skal man have størrelse 95 i bælte. Denne størrelse er målt til det midterste hul, så totallængden på bæltet er omkring 15 cm længere. Det betyder også at bæltet kan justeres ned til livvidde 90 og op til livvidde 100, så der er lidt at give af til begge sider.
Særligt for dette bælte er spændet, som er lavet af rustfrit stål. For det første er det 100 % nikkelfrit, så nikkelallergikere kan tåle det. For det andet er spændet ekstra holdbart både overfor slag men også overfor ridser. Bæltet findes også i en brun udgave.
Spændet er monteret på remmen med en skrue. Det gør, at man kan afkorte bæltet, hvis det skulle være for langt. Læs mere om afkortning her.
Bæltet er produceret i kombination af håndarbejde og maskiner i vores danske produktion på Fyn.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.