Skal der ligge et julegave bælte under træet i år? Hvis du pønser på at give et bælte eller livrem i julegave i år, så læs med her og få nogle råd og inspiration til at vælge det rigtige bælte at give juleaften, som holder mange år frem.
Uanset om bæltet er til ham eller hende, så er det vigtigt med den rigtige størrelse. Tryk her og læs en uddybende guide på bæltestørrelser, hvor du får tips til forskellige måder at finde frem til størrelsen. Hvis så man har alligevel har ramt ved siden af størrelsen (for stor), så kan langt de fleste bælter fra Bosswik afkortes, så det ikke ses. Kan det ikke afkortes eller er bæltet for kort, så kan bæltet kvit og frit sendes retur og byttes til en anden størrelse.
Julegave bælte til ham
Herrebælter er generelt lidt afdæmpede og konservative. Tommelfingerreglen er, at farven på bæltet skal passe til farven på skoene. Hvis han ikke er så konsekvent med farverne på hans sko eller du ønsker at helgardere dig, så er et vendbart bælte en god løsning, hvor man fx får både en sort og en brun side på samme bælte. Herunder kan du se nogle af vores populære vendbare herrebælter. Klik her for at se alle vendbare herrebælter.
Nogle mænd kan også lide at nørde lidt om deres ting, som fx når et bælte har en særlig funktion. Dette er lige præcis hvad vores auto-luk bælter opfylder. Her er ingen huller i remmen eller plastic på bagsiden. Det er 100 % trinløs indstilling, der nemt lige kan strammes ind eller justeres ud. Herunder kan du finde vores auto-luk bælter.
Udover farver og features så er der også stilen for bæltet. Et dobbelt-lags bomberet klassisk bælte passer ikke videre godt til et par arbejdsbukser. Et rustikt jeans bælte er heller ikke et særlig godt match med fine habitbukser. I mellem dette spænd er der én stor gråzone, som handler om personlig smag. Et fladt enkelt-lags casual bælte går til det meste.
Her er et eksempel på et stærkt all-round bælte. Remmen består af ét lag kraftigt vegetabilsk læder og spændet er af rustfri stål. Det er et bælte, der nærmest ikke er til at slide op.
Julegave bælte til hende
På damebælterne sker der generelt lidt mere – særligt omkring spændet. Indenfor damebælter er der ikke et farvematch som der er med herrebælter. Det handler mere om toner og kontraster, når det kommer til bælter, og det kan være meget individuelt om bæltet skal falde ind med resten eller om det skal være et statement.
Det er selvfølgelig vigtigt at livvidden passer med et par bukser, men overvej om hun også bruger bælter fx sammen med kjoler rundt om taljen. Så er det lidt et andet mål, du skal gå efter.
Bredden på damebælter varierer mere end herrebælter. Et smalt bælte kan synes mere feminint, hvilket er rigtigt til nogle outfits men til fx et par jeans kan et bredt damebælte være det rigtige valg. Herunder er der samlet forskellige bredder til sammenligning.
Noget andet, du skal være opmærksom på til hende, er farven på metaldelene. Hvis hun går meget med guldsmykker, metallet på tasker og sko er guld, så er det sandsynligt, at metallet på bæltet også skal være guld. På herrebælter findes stort set kun én farve, men damebælter har ofte både sølv og guld. Herunder er samlet nogle damebælter med guldspænder.
Julegaver med holdbarhed
Grundet vores fokus på gode materialer som fx italiensk vegetabilsk garvet læder, så er det julegave bælter, der holder de næste mange år.
Hvis han eller hun ønsker sig et bælte igen til jul næste år, så er det på grund af stilen og ikke fordi det er slidt.